Dansk / islandske Kajsa Vala udsender nu sin nye single ”Lions In the Colosseum” – en sang, der handler om at passe på sig selv, når det hele går lidt for hurtigt
Det er en følelse flere og flere kender alt for godt – hjertebanken, søvnløshed og en krop i
konstant alarmberedskab, når man alt for længe har presset sig selv for hårdt.
Stress rammer mange i disse år, og Kajsa har også mærket det på egen krop i perioder, hvor alting bare har kørt alt for hurtigt, uden hun kunne få bremset ned:
”Urinstinkterne slår til, og vi går i ”fight-or-flight mode” på samme måde som en gladiator i det gamle Rom
gjorde, når han stod og ventede på, at porten til løverne gik op. Lions In the Colosseum er en lille opfordring til
både mig selv og andre om at slippe våbnene og sætte farten lidt ned”
Singlen er indspillet med Kajsas faste band i Aarhus med Magnus Vad ved mixerpulten og Kajsa selv som producer. Den er forløber for det nye album ”Tomorrow Is Not Lost”, der udkommer den 26. oktober, og
markerer starten på en omfattende efterårstour.
Her kan du høre Lions In the Colosseum: https://soundcloud.com/songcrafter-music/kajsa-vala-lions-in-the-colosseum/s-rniA3
Kajsa Vala besøger følgende byer live i efteråret:
28.09 Huset, Esbjerg
25.10 Musikrampen, Silkeborg
03.11 Pavillonen, Grenå
10.11 Hønsehuset, Aabenraa
15.11 Fermaten, Herning
16.11 Tobaksgaarden, Assens
17.11 Turbinen, Randers
22.11 Det Musiske Hus, Frederikshavn
23.11 Tøjhuset, Fredericia
24.11 Bygningen, Vejle
29.11 Horsens Ny Teater
30.11 Spillestedet Thy, Thisted
01.12 Ideal Bar, VEGA, Kbh
05.12 Folkets Hus, Struer
06.12 Musikhuset, Aarhus
Om Kajsa Vala:
Dansk / islandske Kajsa Vala er en vidunderlig blanding af rock, folk og country, men også med en snært af nordisk melankoli over sig – referencerne tæller alt fra Sheryl Crow til Lucinda Williams, Emmylou Harris og Patty Griffin. Hun er en rasende dygtig guitarist, som håndterer alt fra dobro til elguitar, og stemmen er stærk og sårbar på een gang.
Live har hun et fabelagtigt velspillende band, der vinder nye tilhørere overalt hvor de kommer frem. Kajsa Vala
spillede en meget vellykket DK tour i foråret, og deres koncert på SPOT i maj måned fik 5 flotte stjerner i
GAFFA.