KOM VI LØBER: PARAFRASE

Et medrivende nyt album, man forsvinder i. Hvor musikken og ordene tager en i hånden og med ud på en rejse, hvor glødende klavertoner, hurtige beats og blændende guitarsoloer får en til at lytte efter

KOM VI LØBERs nye album Parafrase er en samling melodiske hverdagsfortællinger, om livets små og store eksistentielle temaer og om tiden — tiden som går og går, og som følges med de tilbagevendende årstider og minder fra livets flygtige øjeblikke.

Det er: “Minder om barndommens dufte af natur, vandpytter og hjemmets fire vægge, om ungdommens smag af øl, cigaretter og sene nattetimer på gadehjørner eller underholdende (men) usammenhængende samtaler på dunkle brune værtshuse…”

Parafrase er et album man forsvinder i, hvor musikken og ordene tager en i hånden og med ud på en rejse, hvor de poppede klavertoner, hurtige beats og blændende guitarsoloer opmærksomt får en til at lytte til Lone Slot Nielsens sang og ikke mindst exceptionelle fortællerstemme.

Der hvor melankolien, glæden, sorgen og kærligheden sidder i os
Ligesom på debuten Sct. Hans, spiller Lone Slot Nielsen selv størstedelen af alle instrumenter på Parafrase. Som multi-instrumentalist og producer bag pladen – i samarbejde med Aske Bode – er hun dermed nærværende i de bløde atmosfæriske guitarer, der pludselig bliver til rå riffs og medrivende soloer, såvel som i legende basløb, tangentleg og sang. Numrene vækker følelser og stemninger helt ind i hjertekulen, nok fordi KOM VI LØBER formår at trykke til der hvor melankolien, glæden, sorgen og kærligheden sidder i os. Det kan gøre ondt men føles euforisk på samme tid, og det er magisk.

Sange som “Hendes Ansigt” og “Bruger ikke at danse” har med stor radiosucces har cementeret KOM VI LØBER
som et nyt talent inden for dansksproget indie-rock

Albummet indeholder numre som: “Flygtigt forvirrende” der udforsker de flygtige sanseindtryk, som kan vække fortiden til live i knivskarp nutid. “Hendes ansigt” som er resultatet af mødet med Jørgen Leths digt ”Det ville glæde os.” Nummeret slås an med en fast rytme, og bliver derefter til en hel collage og palette af stemninger: Dans, glæde, mystik og en sanselig melankoli i den ellers frembrusende, upbeat og fængende indie-rockmelodi.

Fremhæves skal også “Bruger ikke at danse” hvor Lone Slot Nielsens vokal rummer en særlig poetisk rytme, og hvor man føler sig draget til at lytte til ethvert ord, og enhver tone, hvor klarheden og kærligheden til musikken stråler gennem stemmen, så man sidder tilbage med ønsket om, at sangen aldrig må slutte – hvor “tiden er ligeglad”, som teksten selv lyder.

Ikke at forglemme seneste single “I kraven, i knoglen” om den hjemløse længsel – en udefinerbar længsel – her er melodien ligeledes længselsfuldt båret af Slot Nielsens karakteristiske vokal, riffede, sprøde guitarer, det rustikke klaver, der trækker referencer til solid indie-rock og koncerter i solnedgangen – dem som giver følelsen af håb ude i horisonten.

Lone Slot Nielsen fortæller om albummets titel:

“Parafrase” er i litterær kontekst en gengivelse af hovedpointer og træk ved et givent værk: En

gengivelse, som aldrig kan være 1:1 med originalen, men netop er sin egen fortolkning og nye form.

På samme måde kan jeg aldrig videreformidle mig og være i verden 1:1, men hele tiden i forskellige

former, rum, identiteter. Det skaber bevægelse, konstant nye horisonter, men også som – med

alderen – flere og flere erindrings- og sanseerfaringer, som man som menneske må forsøge at

forene sig i og med. Parafrasen er et vilkår, på godt og på ondt.”

Lyt til hele albummet her: https://kom.lnk.to/parafrase

Se den spritnye video til ”Jenny” her: https://www.youtube.com/watch?v=sxEOoxfPGzQ 

Tjek KOM VI LØBER her: www.komviloeber.dk

Parafrase udkommer digitalt på Songcrafter Music 20. maj 2022 med senere vinyl release

den 9. september 2022. For PR-relaterede forespørgsler vedr. f.eks. interviews, gæstelistepladser mv.

kontakt Caroline Borring på enten caroline@nordicwaves.net eller + 45 60 87 70 55