KOM VI LØBER

Sanger, sangskriver, guitarist og producer, Lone Slot Nielsen, har siden sin debut i 2019
skrevet indie-sange om eksistensen og dens brudflader under navnet KOM VI LØBER. Sange
om det, vi løber begejstrede hen til, og det vi helst stikker af fra. Det er nogle gange det
samme. Og så har vi balladen.


Guitaren er ambient og sproget leger i hendes fortællinger om levet liv. Dér mødes hver-
dagssnak og lyrik på et gadehjørne. Dagdrømmene, melankolien og forhåbningen danser tæt.
Og senest har hun tilmed vovet sig ud i at skrive en kærlighedssang.

I 2020 blev singlen ”Hendes ansigt” fra hendes 2. album det mest spillede nummer det år på
P6Beat. Hun har siden spillet en lang række koncerter landet over, både med fuldt band og
som solist, på store såvel som små scener.

I efteråret 2024 udgav hun singlen ”Japansk”, der er forløberen for det kommende album, som udgives på Songcrafter Music i oktober 2025.

K O M V I L Ø B E R

komviloeber.dk
youtube.com/komviloeber
instagram.com/komviloeber
facebook.com/komviloeber