To år efter albummet ’The Absence of Fear’ er Simon Lynge nu klar med første single fra hans selvbetitlede tredje album. Pladen er blevet til i hans hjemby Port Townsend på USA’s vestkyst og i Best Kept Secret Studio i Valby med Noah Rosanes som producer.
Det var med et ønske om at udforske nye musikalske landskaber og vokse som kunstner, at Simon Lynge købte flybilletter til sine to gode venner Noah Rosanes (DK) og Richard Lobb (UK), så de kunne komme til USA i otte dage i februar 2016 og arbejde på hans nye plade. Der var ingen plan, kun skitser af sange og et hus med udsigt til staten Washington’s Olympic Mountains.
”På mine to første plader havde jeg en klar ide om, hvordan pladen skulle lyde, og arrangementerne var i mit hoved før jeg gik i studiet; det udsprang vel af en trang til kontrol. Denne gang havde jeg behov for at se min angst lige i ansigtet og begynde at indspille uden nogen decideret plan, men lade musikken opstå i nuet med mennesker jeg holder af og som kender mig godt.”
Det er der kommet en livsbekrœftende plade ud af, som indeholder mange forskellige farver og stemninger, og som sœtter Simon Lynge i et nyt lys både som sanger og sangskriver.
Første single ’Drum Beat’ er nu udkommet, og sangen er “et råb om frihed og glœde i en tid præget af udbredt angst og bekymring.”
Singlen er blevet samlet op af DR’s P4, så hold øre med din radio eller mød Simon Lynge med band ved en af de følgende koncerter:
19.5 Kulturhus Skanderborg
20.5 Nordatlantens Brygge, København
21.5 Skive Theater
27.5 Jelling Musikfestival
28.5 Odense Havnekultur Festival
Hør singlen her:
https://www.youtube.com/watch?v=wbIPmbsqktc
Mere info:
roar.songcraftermusic@gmail.com