
Singlen ‘Going Home’ fra Marius Ziskas kommende plade ‘Home/Heim’ har fået denne smukke video med på vejen.
Færøske Marius Ziska har en milepæl af en plade på vej med med Home/Heim, der væver en melodisk drømmerejse af rock- og singer/songwriter-tråde, og som skifter umærkeligt fra engelsk til færøsk (og islandsk) omtrent halvvejs. Første single ’Going Home’ bliver udgivet 26. januar, mens vi må vente til 17. april med at få resten af herligheden at høre.