Vi kommer fra stjernerne: Sangeren og sangskriveren Maria Malmø tvivler ikke på, at mennesket er en del af noget større. Hun er optaget af, at vi har stjernestøv i kroppen, og titlen på hendes debutalbum er da også: ’We Come From The Stars.’

”Vi kommer fra stjernerne og skal tilbage dertil engang,” siger Maria Malmø.

Det kan i sagens natur lyde lidt sfærisk, men sangerindens opfattelse af vores forbindelse med himmelrummet bunder i fakta. Titelnummeret ’We Come From The Stars’ er nemlig inspireret af en videnskabelig artikel, hvor det forklares, hvordan vi rent faktisk består af stjernestøv:

”Vi kommer fra stjernerne – er natur fra inderst til yderst – selvom vi ofte glemmer det i alle de lag, vi skaber om os selv af ting. Vi starter og ender samme sted – vi bliver født ind i den her verden og forsvinder igen. Natur, energi, kald det hvad du vil. Men at vi faktisk består af stjernestøv: “Nitrogen i vores hjerner, kalk i vores knogler, jern i vores blodårer og kul i vores sjæle” – det giver mig en utrolig stor ro og følelse af mening,” forklarer hun.

Under Himalayas uendelige himmelhvælv

De første grundsten til numrene på ’We Come From The Stars’ blev lagt i Himalayas bjerge i det nordlige Indien i vinteren 2015. Pladen er delvist skrevet midt i bjergene og delvist i Aarhus. Det har givet sangene en kulturel spændvidde og afspejler en følelsesmæssig rejse fra Aarhus til Himalaya. Men en anden rejse præger også billedet – nemlig sangskriverens oplevelse med at blive mor.

”Jeg kan vågne og føle, at jeg igen står der foran de majestætiske bjerge i fuldstændig stilhed, uden tanker og er ét med dem. Ud af dén følelse kom pladen. Og den indeholder elementer fra et liv i forandring, et liv hvor vores søn skulle til at komme til verden. Tiden både før, under og efter. Vi kommer fra stjernerne og det gjorde han også. Vi følte os meget tæt på himmelen deroppe i Himalayas bjerge – der var meget kort imellem os og stjernerne, intet slør, ingen fog, ingen by-larm. Bare bjerge og stilhed i et uendeligt himmelhvælv af stjerner” fortæller Maria Malmø.

”Jeg sang, før jeg talte…”

Et nyt liv blev altså til, mens sangene til pladen blev skrevet, og sønnen Noa Bjørk landede dermed i en musikalsk verden, hvor både mor og far, Asger Jakobsen, der er guitarist og korsanger i bandet, er musikere. Selv har Maria Malmø meget tidlige barndomsminder med musik.

”Jeg sang, før jeg talte, og spillede, før jeg kunne gå. Det har altid været en naturlig og åben del af mig at sætte mig ved klaveret og lade tankerne fare, drømme min ind i et univers, undersøge en bestemt retning, udforske nye klanglandskaber og dykke dybt, dybt ind i mit eget indre himmel-hvælv og fiske perler med op til overfladen,” beskriver hun og fortsætter:

”En af de spæde ting, jeg husker, er den lykkerus, det var, når min far sad ved klaveret i stuen og improviserede (…) Det var magi. Så snart jeg selv kunne nå tangenterne selv, spillede jeg – jeg var nok halvandet år gammel.”

Beskidte knæ og våde fødder

Hun deler sin barndom op i to perioder, der både afspejler to forskellige sider af Jylland og forskellige inspirationskilder. De første minder er fra østjyske Langå, som hun forlod for 17 år siden, hvor hun flyttede til vestkysten.

”Mit første barndomshjem husker jeg som rammen om den tidlige barndom, hvor fantasien stadig koger over, og virkeligheden endnu ikke har fået overtaget. Indianerbål, hybenkrige – på bedste alle-vi-børn-i- Bulderby-manér boede jeg på en grusvej ned til Gudenåen i Langå,” fortæller hun og tilføjer:

”Dagene fløj, vi legede ude og kom først ind, efter det var blevet mørkt, med beskidte knæ og våde fødder efter at have jagtet guldsmede i sivene. Lykkelige for ikke at vide, hvad der ventede, lykkelige for, at der hver dag åbnede sig en ny verden i naturen. Birketræerne i skoven blev til gigantiske dinosaur-kæmper, som vi red på, vilde svaner flokkedes og fløj i ubegribelige V’er over himlen, og vi drømte, at vi fløj med dem.”

Store følelser og sort sol

Barndommens anden markante periode foregik ved den jyske vestkyst, hvor naturen igen blev en bærende del af hendes identitet. I dag er det 9 år siden, hun forlod Sejstrup mellem Ribe og Esbjerg, men meget tog hun med sig.

”De ting jeg særligt husker er solnedgange på bænken på højen. Efter en lang snak med en af mine søskende blev alting pludselig tyst, og vi så ud mod horisonten i stilhed. Et andet syn, der er klart indprentet på min nethinde, er de store, flade vidder ved vadehavet. Så råt, uspoleret, ærligt og enkelt. Jeg elsker, når det river og rusker, og naturen viser tænder. Når der var sort sol over vadehavet, så fuglene flokkedes. Da var det så smukt, at jeg kunne græde,” husker hun.

Og hun beskriver da også sig selv som et barn, der havde let ved at blive følelsesmæssigt berørt og havde let til tårer. Samtidig var hun nu blevet ældre, og virkeligheden trængte sig på på bekostning af ”det ubekymrede, barfodede, nordiske indianer-barn, hvis største bekymring var, hvorvidt mor mon blev gal, når man nu for fjerde gang denne uge havde ødelagt det tøj, man fik på i morges.”

Det skulle vise sig, at Maria Malmø fik svært ved at passe ind i den allerede etablerede pigegruppe i klassen på den nye skole.

”Hvorfor fandt jeg aldrig helt ud af, men jeg er dem den dag idag utrolig taknemmelig. For det gjorde, at jeg fandt ro i mig selv og i at være i mit eget selskab. En utrolig fordybelse som jeg ikke ville have været foruden idag. Det er den, der gør, at jeg, når jeg er midt i at skrive et nummer, glemmer tid og sted, ikke kan svare, ikke kan forklare, men bare forsvinde ind i at skabe,” fortæller hun.

Reddet af historier

Hun var egentlig et udadvendt barn, der var vant til fem yngre søskende, men skoleskiftet gjorde, at hun blev nødt til at vælge sig selv aktivt til.

”Jeg måtte genfinde sig selv i en alder af 11 år, fordi jeg ganske enkelt ikke passede ind, som jeg var. Det var enten at være med og ikke være mig selv, eller være mig selv og være udenfor. Jeg valgte, mere eller mindre bevidst, at være mig selv,” mindes hun.

Med valget om at forblive sig selv kom også pladsen til endnu mere fordybelse. Og nu stod fortællinger og historier parat til at indlejre sig i den spirende sangskriver, der selv begyndte at skrive:

”Hver dag, når skolen åbnede, stod jeg troligt klar på skolebiblioteket for at høre, om der skulle være kommet en ny roman, jeg ikke havde læst. Jeg slugte al skønlitteratur, jeg kunne komme i nærheden af, dykkede hovedkuls ned i bøgerne og nød hvert sekund. Det her var MIN verden. Her var det kun mig, der bestemte, hvordan alting så ud bag øjenene. Efter at have læst alt hvad jeg kunne finde, begyndte jeg at skrive. Jeg skrev digte, prosa, noveller og til sidst også mine egne 100-siders stile. Historierne levede inden i mig. De historier reddede mig. Og jeg er den dag i dag meget optaget af at fortælle historier, mine egne eller andres igennem mine sange.”

Kunsten og menneskets inderste

Gennem tiden er MALMØ blevet sammenlignet med bl.a. Björk, Eivør, Oh land, Annisette og The Savage Rose, Under Byen, Lorde, Agnes Obel – og listen fortsætter.

”Det er stærke, viljekraftige, kvindelige artister, som har inspireret – og stadig inspirerer og skaber mig den dag i dag,” siger hun.

Men det er samtidig tydeligt, at der er en egen identitet og musikalsk integritet i MALMØs univers. Og for sangskriveren er det først og fremmest kunsten, og mødet med lytteren, som er rettesnoren i hendes musikalske virke.

”Jeg drømmer om at røre mennesker med min musik – at nå ind til folks og mit eget inderste. Det kan musikken, tror jeg, uden alt det udenom. Jeg tror oprigtigt på, at der er brug for kunst, som kan tale til menneskehedens gode side – at der i den grad er brug for det i en verden, der er på randen af selvudslettelse. Og det her er mit ydmyge bidrag til at ændre noget i fremtiden,” siger Maria Malmø.

—

MALMØ er:

Maria Malmø, sanger og sangskriver

Jens Mikkel Madsen på bas, stryg og kor og arrangement

Andreas Skamby på trommer

Mathias Jæger på klaver og synth

Asger Jakobsen på guitar og kor

Anders Ørbæk og Maria Malmø produktion

 

27-årige Maria Malmø har tidligere udgivet debut-EP’en ‘Time & Tide Wait for No Man’ og medvirker desuden på I Think You´re Awesome’s kommende plade.

Hun har modtaget andenpladsen i DPA’s komponistkonkurrence – med efterfølgende opførelse af værket Time & Tide sammen med DR Bigbandet i DR koncerthuset i januar 2015. Med udgivelsen af ’Time & Tide Wait for No Man’ den 1. marts 2015 fulgte desuden en installationskoncert på Aarhus Teater.

Maria Malmø spillede også på Nordiske Nätter præsenteret af SPOT festival november 2016.

—

”We All Come From the Stars” udkommer på Songcrafter Music 1. september 2017.